5 funktioner, du måske er gået glip af i iBinder – eksperten giver tips

Hver uge bliver vores platform bedre med nye funktioner og opdateringer. Det drejer sig på årsbasis om hundredvis af små og store forbedringer, men kun få af dem når frem i rampelyset. Vores supportekspert Johan Eriksson fortæller her om fem af de bedste og mest effektive funktioner, der er kommet til i årets løb, så du ikke går glip af noget.

  • Arbejd samtidig med dokumenter i Office Online
    I foråret indførte vi Office Online-funktionalitet for alle brugere. Nu kan man samtidig med andre brugere åbne og redigere Word-, Excel- og PowerPoint-filer i Office Online i browseren. Funktionen kan nås enten fra funktionslinjen (værktøjslinjen over fillisten) eller fra filindstillinger (de tre prikker). Alle brugernes ændringer gemmes i den samme nye version, når alle brugere har lukket filen. Se her, hvordan det fungerer.
  • Markeringer og noter i tegninger og filer
    Vi har for nylig udvidet notefunktionen for at forenkle og effektivisere arbejdet i dit projekt. Det giver dig bedre muligheder for at samarbejde med andre i projektet, så der kan træffes hurtigere og bedre beslutninger. Denne funktion gør projektet mere effektivt og forenkler samarbejde og gentagelser. Du kan vælge den type markering, du vil bruge, tilføje en kommentar til noten og skrive @-tegn for at se, hvilke deltagere der i projektet, og sende e-mailnotifikationer til bestemte deltagere, så de ved, at de skal gennemgå et punkt.
    Du har også mulighed for at vælge status for noter i kommentarsektionen. Når du vælger status, kan figurerne få en transparent udfyldning med farver, der er inspireret af BEAst QA-systemet. Du kan også vælge dine egne farver, hvis du har brug for en anden farveskala. Denne funktionalitet er også mobiltilpasset og fungerer godt mobilt.
  • Download hele ringbind
    Du kan som administrator af et ringbind nu downloade et helt ringbind med nogle få klik. Ringbindet downloades som en zipfil med en mappestruktur, der afspejler, hvordan ringbindet ser ud på platformen. Du kan i den forbindelse vælge at gemme alle versioner eller kun de seneste versioner af filerne. Se her, hvordan du gør.
  • Mere effektiv søgefunktion
    En god søgefunktion er fundamentet i alle effektive systemer. Vi opdaterer den løbende, og det er i årets løb blevet lettere at filtrere efter ringbind, dokumenter eller begge dele. Det gør det nemmere og hurtigere at finde det, du leder efter. Når du står i et bestemt ringbind eller på en bestemt fane, kan du også vælge at søge på netop det sted. Du finder altid søgefeltet øverst på platformen.
  • Nemt at downloade indholdet på faner
    Du kan nu downloade informationer på faner som en fil til din computer. Det kan f.eks. være deltagerfanen, spørgsmål og svar eller informationer, der findes om dokumenter (Metadata). Du klikker bare på de tre prikker øverst til højre på siden og vælger derefter "Eksporter liste som csv". Mange af vores brugere sparer en masse tid med denne funktion!
Tilbage til vidensbank

Salg

89 88 78 29

Support

89 88 78 30

E-mail

support@ibinder.dk

Hjælpevideoer

Det nye iBinder

Anmod om en demo