• Byggebranchen har meget at vinde ved digitalisering

    De fleste brancher bliver mere og mere digitaliserede, men i byggebranchen er revolutionen kun lige begyndt.

    Processer, der let kan digitaliseres, udføres stadig manuelt, og der mangler alt for ofte strategier for, hvordan man arbejder med digitalisering. Spørgsmålet er, hvilken værdi der egentlig ligger i at digitalisere byggebranchen? Er der noget at vinde?

    En undersøgelse foretaget af McKinsey & Company viser, at byggevirksomheder, der digitaliserer deres aktiviteter, forventes at øge produktiviteten med 20 %. Det er bare ét resultat blandt de mange fordele, digitaliseringen medfører i branchen. Her er nogle eksempler:

    • Effektivisering af indkøb og fakturering. Digitalisering af arbejdsprocesserne i byggebranchen ville faktisk på flere områder gøre tingene lettere, men ikke mindst i forbindelse med indkøb og fakturering, som kunne effektiviseres markant i forhold til nutidens pdf-struktur. Hvorfor ikke spare både tid og penge ved at automatisere hele processen? 
    • Forenkling af dataindsamling og -lagring. Bæredygtighedsmålinger bliver stadig vigtigere. Digitalisering ville med moderne systemer på en nem måde forenkle indsamling af værdiskabende data. Det ville lette arbejdet med at vurdere værdien af data, og hvordan de kan være nyttige i udviklingsarbejdet. 
    • En fælles og produktiv arbejdsgang. Digitalisering gør byggeprocessen transparent. Når du knytter flere dele af projekterne sammen ved hjælp af forskellige digitale samarbejdsløsninger, undgår du en fragmenteret produktionsstruktur, der forringer produktiviteten. En struktureret og tilgængelig løsning gør arbejdsprocessen tydelig for alle og fjerner risikoen for misforståelser. 
    • Tilgængelig og opdateret dokumentation. Dokumentation, der opbevares digitalt, kan let gøres tilgængelig for alle involverede og er samtidig altid opdateret i realtid. En fælles cloudplatform til byggeprojektets informationer, dokumenter og andre data, giver alle involverede adgang til de rigtige dokumenter på ét sted, der kan nås både fra kontoret og byggepladsen. Og måske det allerbedste: Ingen papirer går tabt eller overses.
    • Mere præcise beregninger giver færre fejlkøb. En digital plantegning eller visualisering af et byggeprojekt kan give alle informationer om bygningens dele. Det forenkler arbejdet med estimater, og det hjælper dig med at undgå fejlkøb. 

     

    Vil du vide mere?

    Byggevirksomheder har – for at sige det mildt – meget at vinde ved at digitalisere deres aktiviteter. Hvor langt er du kommet på din digitaliseringsrejse? iBinder fungerer som din højre hånd ved digitalisering af dit projekt og er altid til rådighed til at forenkle, tilgængeliggøre og sikre dokumentationen, uanset hvor du befinder dig. Her kan du læse mere om vores løsning

    Sådan fungerer iBinder

    iBinder er en cloudbaseret platform, der hjælper bygge- og ejendomsbranchen med at blive bedre til at håndtere information og dokumentation om deres ejendomme

    Sådan fungerer iBinder

    Vil du se, hvordan platformen fungerer?

    Sådan fungerer iBinder

    Salg

    89 88 78 29

    Support

    89 88 78 30

    E-mail

    support@ibinder.dk

    Hjælpecenter

    Anmod om en demo