Hvordan påvirkes byggesektoren af smart house-trenden?

Men systemerne kræver tilpasninger og ny viden hos arkitekter og bygningskonstruktører.

Begrebet "smart house" betegner som regel et hus, der bruger sensorer og overvågning til at regulere indeklimaet. De første smart houses blev introduceret i 1980'erne, selvom teknologiens tidlige anvendelse til smart homes går endnu længere tilbage til 1960'erne og 1970'erne. Klimavenlige huse er på det seneste blevet mere og mere populære. Det drejer sig om huse, der kan optimere deres energiforbrug ved at regulere temperatur, luftkvalitet og belysning efter husets brug.

Der er brug for integreret og standardiseret informationshåndtering

Smarte bygninger kræver ofte anderledes informationshåndtering i forbindelse med byggeprojektet. Det skyldes, at smarte bygninger involverer en række forskellige teknologiske systemer og enheder som f.eks. sensorer, styresystemer, kommunikationsløsninger og IoT-enheder. Det er nødvendigt at have struktureret og organiseret informationshåndtering i forbindelse med byggeprojektet for at kunne integrere disse teknologiske systemer og enheder.

Det er vigtigt, at forskellige systemer kan kommunikere med hinanden, og at dataindsamlingen foregår på en smart og fremtidssikret måde. Det kræver fælles standarder. Det drejer sig f.eks om EN 16484 og EN 15217, som er europæiske standarder for integreret styring og overvågning af teknologiske systemer i bygninger, og IFC (Industry Foundation Classes), der er en standard for udveksling af forskellig software i byggebranchen. Informationshåndteringen bør omfatte hele informationslivscyklussen, dvs. fra oprettelse til arkivering eller sletning.

Et fokusområde i rivende udvikling

Smart houses er et område, hvor teknologien udvikler sig hurtigt. Det forudsætter, at arkitekter og byggevirksomheder holder sig opdaterede om den nyeste teknologi og om, hvordan den påvirker arkitektur og design. Et smart house kræver ofte fleksibelt design, der kan tilpasses forskellige behov og teknologiske systemer. Derfor skal arkitekter ikke kun vide, hvordan de forskellige teknologiske systemer og sensorer integreres i bygningerne, men også tænke fleksibilitet ind i designet, så bygningerne kan tilpasses og udvikles med tiden. Når man regner på økonomien i et smart house-projekt, skal man også afveje de noget højere byggeomkostninger mod fordelene i drifts- og administrationsfaserne.

Byggeri af et smart house kræver tilpasninger i byggeprocessen for at sikre, at de teknologiske systemer og enheder integreres effektivt. Derfor er man nødt til at planlægge og installere de forskellige teknologiske systemer og enheder, så de spiller bedst muligt sammen. Sidst, men ikke mindst, er der brug for god uddannelse, forståelig dokumentation og manualer til brugerne af smart houses.

App-styring og smart teknologi også populært hos private

Smart house-teknologien har også gjort det populært for private at integrere smart teknologi i deres hjem. Også her handler det primært om opvarmning, belysning og overvågning. App-styring af alt lige fra centralvarme til belysning og robotstøvsugere er blevet almindelig. Det betyder selvfølgelig også, at design og byggeri af private huse påvirkes. Et mere fleksibelt design, integrerede trådløse netværk, smarte varmesystemer med solpaneler og meget andet kræver viden og nye kompetencer hos arkitekter, entreprenører og byggevirksomheder.

Det giver alt i alt store fordele både for miljøet og for dem, der bruger og administrerer et smart house. Det er både mere komfortabelt og energieffektivt og kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund. Den nye teknologi kræver imidlertid uddannelse og standardisering, før man kan udnytte det fulde potentiale.