Skærpede byggekrav? Intet problem!

Disse krav er dybest set gode. De er der, fordi vi ønsker at gøre bygningerne bedre for dem, der skal bruge dem, og at skåne miljøet generelt, men de indebærer også en masse ekstra arbejde. Men hvordan kan man gøre det nemt at gøre det rigtige, og kan man slå flere fluer med ét smæk?

For med det samme at få afklaret de retoriske spørgsmål ovenfor vil jeg begynde med at give nogle eksempler på, hvordan byggeprocessen i de nordiske lande er blevet mere kompleks i de seneste år. I Sverige blev der indført krav om klimadeklarationer for nybyggeri i 2022. Det er nu også sket i Danmark og Norge, og snart også i Finland. Antallet af projekter, der skal certificeres i henhold til nogle af de forskellige ordninger på markedet som f.eks. BREEAM, DGNB, Miljöbyggnad, Svanen eller LEED, stiger også hele tiden. På det seneste er der også blevet indført strengere krav om rapportering i forbindelse med EU's taksonomi.

Det forudsætter naturligvis større viden, og ser man udelukkende på de anvendte byggematerialer, er der en række nye krav:

• Byggematerialer skal kontrolleres for at sikre, at de opfylder kravene i den relevante certificering.
• Byggematerialer skal kontrolleres for at sikre, at de opfylder DNSH-kravene i EU's taksonomi.
• Byggematerialernes CO₂eq-fodaftryk skal beregnes som grundlag for klimadeklarationen.
• De anvendte byggematerialer skal logges, dels for at gøre det muligt at kontrollere, at de forskellige krav er opfyldt, dels for at lette deres fremtidige genbrug og dermed reducere det fremtidige ressourceforbrug og CO₂eq-fodaftryk.

Processen med at bruge byggematerialer i et projekt kan beskrives nogenlunde således:

1. Produktvalg – Alle produkter, der anvendes, skal kontrolleres i forhold til kravene i den valgte certificering og i forhold til kravene i EU's taksonomi. Den, der gør dette, bør være godt inde i de forskellige regler og får brug for detaljeret dokumentation som f.eks. sikkerhedsdatablade, byggevaredeklarationer og emissionscertifikater fra produkternes producenter osv. Først da kan man vurdere, om produkterne opfylder de givne krav. 

Alternativt kunne man delvist overlade ansvaret til de forskellige producenter og bede dem oplyse, om kravene er opfyldt. Det giver imidlertid ikke de detaljerede oplysninger om produkterne, som i nogle tilfælde er nødvendige for certificeringen af byggeriet, og som altid er centrale for sikker genbrug af produkterne i fremtiden. Processen kræver en hel del intern kommunikation, fordi det som regel er forskellige personer, der ved, hvad der er brug for, hvordan det fungerer i byggeriet, og hvorvidt et produkt lever op til miljøkravene.

2. Produktregistrering – Når et produkt er godkendt i henhold til punkt 1, skal det bruges. Derefter skal det logges, helst sammen med oplysninger om, hvor og i hvilke mængder det anvendes. Det gøres for at lette fremtidig udskiftning og/eller genbrug af produktet og som en del af grundlaget for certificeringen og klimadeklarationen.

3. Rapportering – Til sidst skal grundlaget for certificeringen, rapporteringen om overholdelse af EU's taksonomi og klimadeklarationen udarbejdes. Alle relevante oplysninger er forhåbentlig indsamlet under punkt 1 og 2, men der er normalt behov for at supplere f.eks. med flere EPD'er eller godkendte generiske data, hvis EPD'erne ikke findes.

Da ovenstående skal udføres for langt de fleste produkter i et byggeri, medfører det meget arbejde, der som regel er manuelt. Det betyder, at det desværre er almindeligt, at det bliver dyrere at "gøre det rigtige", ikke nødvendigvis fordi den tekniske løsning eller byggeprodukterne er dyrere, men fordi processen er så kompliceret og ressourcekrævende.

Selvom kravene ikke var helt så komplicerede, da vi introducerede SundaHus Miljødata i 2003, var en af vores grundlæggende ideer, at vi ville gøre det nemt at gøre det rigtige. Det er desværre endnu mere relevant i dag, 20 år senere. Når jeg siger "desværre", er det fordi vores bebyggede miljøer ville blive endnu bedre, hvis det var virkelig nemt. Samtidig er jeg naturligvis glad for at kunne konstatere, at vi allerede var på rette vej for 20 år siden.

Hvordan forsøger vi så at gøre det nemt at gøre det rigtige i vores dages byggeprojekter med alle disse komplekse materialekrav?

I vores system kan alle, uanset forudgående viden, straks se, om et konkret produkt opfylder projektets miljøkrav, f.eks. det ønskede niveau i Miljöbyggnad og overholdelse af EU's taksonomi. Det vil sige, at den person, der normalt skulle vælge et produkt, kan fortsætte med at gøre det, selvom vedkommende mangler miljømæssig og kemisk ekspertise. Når man har fundet det produkt, man vil bruge, logger man det med et enkelt klik. Hvis man også vil registrere, hvor og i hvilket omfang produktet bruges, kræver det et par klik mere, men det tager ikke mere end 30 sekunder. Når tiden er inde til at udarbejde grundlaget for certificeringen, opfyldelsen af EU's taksonomi og klimadeklarationen, ligger det allerede i systemet.

Så ved at bruge systemet aktivt kan man slå flere fluer med ét smæk: kontrollere overholdelse af flere forskellige miljøkrav og oprette en logbog med dokumentation for certificeringer og klimaerklæringer på én gang. Jeg får det til fire fluer på én gang. Det er ikke så tit, det lykkes.

Jan Boström
Head of Sustainability Development
iBinder Group