Sådan bliver organisationer mere effektive med iBinder
iBinder tilbyder organisationer, som ønsker at optimere deres arbejdsproces, en række tjenester, der kan revolutionere den måde, de håndterer informationer på.
Her er de tre bedste praktiske tips fra vores ekspert Johan Eriksson – de giver resultater allerede i dag!
- Skabeloner sikrer ensartethed og tidseffektivitet
En af iBinders mest populære funktioner er muligheden for nemt at strukturere skabeloner til alle mulige tjenester. Organisationer kan ved hjælp af skabeloner præcist bestemme, hvilken struktur deres ringbind skal have. Det omfatter også, hvilke deltagere der automatisk skal inviteres, og hvilke standarddokumenter der skal med i et ringbind fra begyndelsen. Der er to fordele ved det. For det første sikrer det, at alle i organisationen arbejder i overensstemmelse med de samme strukturer, og det bidrager til ensartethed og reducerer risikoen for fejl. For det andet sparer det tid, fordi processen bliver mere automatiseret. Du finder alle de nødvendige oplysninger i vores hjælpecenter under Administrer skabeloner.
- Overblik og fleksibilitet med organisationsringbindet
iBinders organisationsringbind giver brugerne et klart og tydeligt overblik over alle organisationens ringbind. Man kan hurtigt se status for hvert enkelt ringbind, og ringbindene kan desuden nemt åbnes direkte fra startsiden, hvilket gør navigationen nemmere. En anden ny funktion er muligheden for at kopiere faner eller mapper både i samme ringbind og til andre ringbind. Det er særligt nyttigt, når man vil oprette en ny skabelon eller kopiere dokumenter mellem forskellige typer ringbind som f.eks. projekt- og driftsringbind. Du finder flere oplysninger om denne funktion her.
- Adgangskontrol giver større sikkerhed og effektivitet
iBinder har også en struktur til håndtering af organisationer og roller. Strukturen har til formål at gøre det lettere at administrere en organisation, og den skaber stor værdi for dem, der håndterer flere ringbind og projekter. Forskellige adgangsniveauer gør det nemt at beskytte informationer uden at begrænse antallet af deltagere. Rollerne administreres via organisationsringbindet, som findes på hylden hos den enkelte organisationsejer.
Her er en oversigt over roller og tilhørende adgangstilladelser:
Ejer: Har fuld kontrol og kan administrere alt i organisationen.
Administrator: Kan håndtere deltagere, læse og redigere alt og oprette nyt indhold til organisationen.
Opretter: Har rettigheder til at læse og redigere alt i organisationen og oprette nyt indhold.
Begrænset opretter: Kan oprette nyt indhold til organisationen, men kun læse det, den pågældende selv deltager i.
Læser: Har rettigheder til at læse alt i organisationen, men kan ikke oprette nyt indhold.
Begrænset læser: Kan kun læse det, den pågældende selv deltager i, og kan ikke oprette nyt indhold til organisationen.
iBinder tilbyder alt i alt en række værktøjer og funktioner, der kan hjælpe organisationer med at blive mere organiserede, effektive og sikre i deres arbejde. Det er med klare skabeloner, enkle oversigter og detaljeret adgangskontrol nemmere end nogensinde at administrere store mængder informationer på en struktureret måde.
Sådan fungerer iBinder
iBinder er en cloudbaseret platform, der hjælper bygge- og ejendomsbranchen med at blive bedre til at håndtere information og dokumentation om deres ejendomme