• Sådan imødegår byggebranchen klimaudfordringerne

    Byggebranchen står over for en af vor tids største udfordringer: På den ene side gør en voksende global befolkning og stigende urbanisering behovet for boliger, infrastruktur og erhvervsbygninger større end nogensinde.

    På den anden side er det nødvendigt at håndtere klimaudfordringerne og de stadig strengere krav fra EU, myndigheder og lovgivere. Så hvilke foranstaltninger træffer byggevirksomhederne?

    Nu kommer der krav om bæredygtigt design og livscyklusvurdering

    Flere og flere bygninger og bydele designes nu med bæredygtighed for øje. Det gælder ikke kun valget af materialer og byggeteknikker, men også samspillet mellem bygninger. Det omfatter alt fra grønne tage og facader, der kan reducere en bygnings energibehov, til smarte energisystemer, som optimerer energiforbruget. Der er eksempler på, at alt fra affaldshåndtering til energiproduktion er blevet integreret for at skabe et bæredygtigt levemiljø. Nye bydele kan designes, så de reducerer behovet for passager- og godstransport. 15-minuttersbyen er et idékoncept, der er blevet et vejledende princip for mange moderne byplanlæggere.

    Bevidste materialevalg og bygninger med lavt forbrug er vigtige elementer

    Det forudsætter ofte en livscyklusvurdering (LCA) at få byggetilladelse til opførelse af nybyggeri, og i den indgår klima- og miljøpåvirkninger. Det er muligt med klogt design og materialevalg at skabe energieffektive huse med lavt forbrug, hvor den energi, der anvendes, er vedvarende. Energibehovet kan reduceres ved at optimere bygningsvolumener, orientering og klimaskærm og ved at vælge energieffektive tekniske systemer. Man kan også bevidst genbruge byggematerialer og genanvende materialer og detaljer ved nedrivning.

    CO2-udledningen under drift kan reduceres i smarte huse

    Mere end en fjerdedel af den CO2, der kan tilskrives byggesektoren, udledes, når en bygning er taget i brug. Det såkaldte "operational carbon" består af al den CO2, der genereres for at dække energibehovet til drift som f.eks. opvarmning, køling, belysning, ventilation og elevatorer. Her gøres der meget for at reducere klimapåvirkningen med smart teknologi og vedvarende energi som f.eks. solceller på taget. Læs vores artikel om smarte huse.

    Indlejret CO2 er en voksende udfordring

    Produktionen af byggematerialer som f.eks. beton og stål giver anledning til 11 % af CO2-udledningen, og derfor fokuserer byggebranchen mere og mere på det, der er kendt som "embodied carbon". Det omfatter al den CO2, der "indlejres" i bygninger og infrastruktur i byggefasen. Det vil sige udledning fra udvinding, produktion, transport, byggeri og nedrivning. Desværre forventes der i fremtiden en stigning i mængden af indlejret CO2 på grund af større byggevolumener. Et af initiativerne til kortlægning af indlejret CO2 og fremme af forbedringer er et værktøj, der kaldes "Embodied Carbon in Construction Calculator" (EC3), som er udviklet af bl.a. Skanska og Microsoft. Med dette værktøj kan man måle den indlejrede CO2 i byggematerialer og dermed træffe mere klimavenlige valg. Carbon Leadership Forum går forrest i kampen for mere klimavenlige byggematerialer.

    Proptech-startups viser vejen til en mere klimavenlig branche

    Der er også en tendens til stigende investeringer i proptech-startups, som har det formål at gøre byggeprocessen mere effektiv, bæredygtig og sikker. Der kan som eksempler på dette nævnes virksomheder, der anvender nye teknologier til at effektivisere byggeprocessen som f.eks. Toggle Construction, som benytter robotter til at formontere armeringsjern i beton. Der udvikles nye materialer med et lavere klimaaftryk af bl.a. Arqlite, som fremstiller byggematerialer af genbrugsplast. iBinder Group er også et eksempel på en proptech-virksomhed, der viser vejen mod mere klimavenligt byggeri.

    Byggevirksomhederne tager samlet set en række vigtige skridt for at reducere deres klimapåvirkning lige fra at fokusere på bæredygtigt design til at introducere nye materialer og teknologier. Det er af mange grunde en god tendens i betragtning af den store andel CO2-udledning, byggesektoren forårsager, og de stadig strengere lovkrav og myndighedskrav både nationalt og globalt.

    Sådan fungerer iBinder

    iBinder er en cloudbaseret platform, der hjælper bygge- og ejendomsbranchen med at blive bedre til at håndtere information og dokumentation om deres ejendomme

    Sådan fungerer iBinder

    Vil du se, hvordan platformen fungerer?

    Sådan fungerer iBinder

    Salg

    89 88 78 29

    Support

    89 88 78 30

    E-mail

    support@ibinder.dk

    Hjælpecenter

    Anmod om en demo