Nedrivning – en vigtig kilde til byggematerialer

Det drejer sig om nedhængte lofter, gulvbelægning, vinduer, døre, mursten og meget andet, som ikke udnyttes i forbindelse med renovering og nedrivning, selvom materialet i nogle tilfælde slet ikke er udtjent.

Cirkularitet er hot, og da byggeomkostninger er store, er det interessant for byggebranchens aktører at se nærmere på genbrug. Genbrug af byggematerialer er bestemt ikke noget nyt. Det har man altid kendt i alle kulturer. Samtidig er der kommet nye krav i forhold til miljøbelastning. Det skal der tages højde for ved valg af byggematerialer og nedrivning.

Regler og branchestandarder skal tilpasses

EU har indført forskellige direktiver og taget politikinitiativer for at fremme cirkulære principper i byggesektoren. EU har f.eks. vedtaget en handlingsplan for cirkulær økonomi (CEAP) og revideret affaldsdirektivet for at tilskynde medlemslandene til at indføre nationale regler om at reducere affald og øge genanvendelse i byggesektoren.

Øget genbrug er godt for miljøet, men det kræver, at man tilpasser bygningsreglementer, byggeteknikker og konstruktionsarbejde til genbrugsmaterialer. Et eksempel er stålbjælker, som det i de senere år er blevet muligt at genbruge. Den europæiske standard for stålkonstruktioner, EN 1090, blev revideret i 2018, og derefter blev det muligt at sælge brugte stålbjælker. Klimaaftrykket for genanvendt stål er ifølge en svensk undersøgelse 35 kg CO2 pr. ton, sammenlignet med 3.000 kg CO2 pr. ton for stål, der stammer fra malmbaseret produktion.

Betonelementer er almindelige bygningsdele, og her tegner nyproduktion sig også for en stor del af CO2-udledningen. De ville i højere kunne genbruges, men der findes indtil videre ingen branchestandarder for montering og demontering.

Genanvendelse begynder allerede på tegnebrættet

Det er naturligvis en forudsætning for al vellykket genanvendelse, at man har styr på, hvilke materialer og komponenter der er nødvendige for at føre planerne ud i livet. Når en bygning skal rives ned, bør der foretages en materialeregistrering, som er en forudsætning for at kunne forebygge affald og håndtere bygge- og nedrivningsaffald på en sikker måde. Ved registreringen identificeres de byggeprodukter, der kan genbruges, og hvilke typer affald der kan opstå i forbindelse med nedrivning – herunder farlige stoffer i materialer og komponenter.

Allerede når en nedrivning eller ombygning er på tegnebrættet, skal genbrug af bygningsdele analyseres og selve arbejdet planlægges. LCA, eller Life Cycle Analysis, er blevet almindelig i Europa og kan hjælpe beslutningstagere og bygherrer med at vælge materialer og designstrategier, der minimerer miljøpåvirkning og fremmer cirkularitet. Der eksperimenteres også med bygninger, der er designet til at kunne ombygges og tilpasses. Så bliver der mere tale om demontering end om nedrivning.

Flere grønne bygningscertificeringsordninger som f.eks. LEED, BREEAM og DGNB har integreret cirkulære principper og kriterier i deres standarder og vurderingsværktøjer for at fremme overgangen til cirkulært byggeri og kunne tilbyde vejledning til aktører i byggesektoren. Bygherrer og bygningsejere kan ved at benytte disse certificeringsordninger sikre, at deres projekter lever op til høje standarder for cirkularitet og bæredygtighed.

Nedrivning kan kort sagt give store økonomiske og miljømæssige fordele i byggesektoren og samfundet generelt, men det kræver samarbejde og engagement fra alle involverede parter.

Stena Fastigheter tester med pilotprojektet Trikåfabriken 2.0 i Malmø genbrug af stålbjælker i bærende konstruktioner. Stena Fastigheter / FOJAB arkitekter