• Produktopdateringer august 2026

    Entreprisegennemgang i iBinder – nu i en forbedret og opdateret løsning

    iBinder har i mange år understøttet arbejdet med entreprisegennemgang på det danske marked. Nu lancerer vi en forbedret og opdateret løsning, der skaber et mere sammenhængende workflow – fra planlægning og registrering i marken til håndtering af mangler og opfølgning.

    Løsningen gør det lettere for bygherre, rådgivere, entreprenører og underentreprenører at samarbejde gennem hele processen.

    Et sammenhængende workflow – fra registrering til udbedret mangel

    Mangler og afvigelser skal dokumenteres, fordeles til den rette part, udbedres og følges op. Med den opdaterede løsning samles arbejdet i ét fælles workflow i iBinder.

    Med iBinder kan I:

    • Planlægge og strukturere gennemgangen med deltagere og dokumentation samlet ét sted.

    • Registrere mangler direkte i marken med foto, kommentar og markering på tegningen.

    • Tildele og følge op på udbedringer hos entreprenører og underentreprenører.

    • Følge status og udestående mangler i forskellige visninger på web og mobil.

    • Skabe sporbarhed med aktivitetslog og historik.

    • Eksportere mangellister og dokumentation til PDF og Excel.

    Rettigheder og konfigurerbare statusser gør det samtidig muligt at styre ansvar og workflow gennem processen.

    Fra projekt til drift

    Når projektet afsluttes, kan mangler, billeder, dokumentation og historik blive liggende sammen med ejendommens øvrige information i iBinder.

    Det skaber en naturlig bro mellem projekt og drift og gør informationen tilgængelig, også efter projektet er afsluttet.

    Mindre administration. Tydeligere ansvar. Bedre overblik og sporbarhed for ejendomsejeren.

    Vil du se, hvad der er nyt?
    Kontakt os, så viser vi den opdaterede løsning og de nye muligheder i iBinder.

    Konfigurerbare metadata for projekter og ejendomme

    Når antallet af projekter og ejendomme vokser, bliver det stadig vigtigere, at informationen struktureres på en ensartet måde.

    Nu kan organisationer med Enterprise selv konfigurere, hvilke metadata der skal være tilgængelige på projekt- og ejendomsniveau i iBinder. Det gør det nemmere at beskrive, finde og sortere projekter og ejendomme og giver mere kontekst, når information eksporteres fra iBinder.

    Skab en struktur, der passer til jeres organisation

    Tidligere har det været muligt at arbejde med strukturerede metadata for dokumenter, men ikke på samme måde for selve projektet eller ejendommen. Information som projekttype, eksternt projekt-ID, fase eller kategori har derfor ofte skullet angives i navne og beskrivelser eller håndteres uden for iBinder.

    Nu kan I selv bestemme, hvilke metadatafelter der skal anvendes, og skabe en fælles struktur ud fra organisationens behov.

    Felterne kan være tekst, dato eller foruddefinerede valgmuligheder. I kan eksempelvis oprette et felt til projekttype med valgmuligheder som nybyggeri, renovering eller lejertilpasning.

    Find det rigtige hurtigere

    De metadata, I tilføjer, bliver en del af den globale søgning i iBinder. Det giver bedre muligheder for at finde det rigtige blandt mange projekter og ejendomme uden at være afhængig af, hvordan de er navngivet.

    Det er især nyttigt for organisationer, der administrerer større ejendomsporteføljer eller mange parallelle projekter og har behov for at arbejde med information på en ensartet måde over tid.

    Hvad er nyt?

    Med den nye funktion kan I:

    • Oprette egne metadatafelter for projekter og ejendomme

    • Bruge tekst, dato eller foruddefinerede valgmuligheder

    • Bestemme, hvilke oplysninger der skal være obligatoriske

    • Søge efter projekter og ejendomme ud fra egne metadata

    • Opdatere metadata også for eksisterende projekter og ejendomme

    • Inkludere metadata på både dokumentniveau og overordnet niveau ved eksport

    Samtidig har vi opdateret processen til oprettelse af nye projekter og ejendomme med et nyt design og mulighed for at angive metadata direkte ved oprettelsen.

    Tilgængelighed

    Konfigurerbare metadata for projekter og ejendomme er tilgængelige for organisationer med Enterprise.

    Funktionen omfatter på nuværende tidspunkt ikke udbudsmapper.

    Salg

    89 88 78 29

    Support

    89 88 78 30

    E-mail

    support@ibinder.dk

    Hjælpecenter

    Anmod om en demo